Sædskifte - planlæg din køkkenhave

Dyrk delikate hestebønner tidlig forår

Sådan gøder du i køkkenhaven

Flerårige grøntsager i min køkkenhave – 5 favoritter jeg glæder mig til

Flerårige grøntsager og spiselige planter

Flerårige grøntsager – hvad er det?

ANNONCE

Flerårige grøntsager lyder jo som noget fra et eventyr, hvis du spørger mig. Har du for eksempel hørt om:

Stolthenriks gåsefod, takkeklap, strudsvinge, sødskærm eller katost?

Udover de eksotiske og eventyrlige navne, så er det i sig selv eventyrligt og magisk, at have grøntsager i sin have, som kommer igen år efter år. Helt af sig selv. I 2020 tog jeg hul på nogle få af dem, men i år skal den have hele armen.

Permakultur

Når man dyrker flerårige grøntsager, så bevæger man sig – måske helt uden at vide det – ind på det område, der hedder permakultur. For lige præcis flerårige grøntsager og det at skabe en have, der i så høj grad som mulig kan klare sig selv, og som bliver dyrket med naturen som medspiller, er en del af det begreb der hedder Permakultur.

Læs også: Permakulturhaven – boganmeldelse

Jeg skal teste flerårige grøntsager

Og hele det område optager mig rigtig meget for tiden, og derfor spurgte jeg Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb fra Permakulturhaven, om jeg måtte teste deres frø fra flerårige grøntsager. Og det måtte jeg heldigvis gerne.

Her i blogindlægget vil jeg præsentere dig for de 5 flerårige grøntsager, som jeg er aller mest spændt på at dyrke og  smage på. Informationer om de flerårige grøntsager har jeg fra bogen Permakulturhaven.

1. Stolthenriks gåsefod

Stolhenriks gåsefod er en flerårig spinat. Den såede jeg sidste år, og jeg må indrømme, at jeg aldrig rigtig nåede at smage på den. For hele min have – og stort set alt grønt i den – blev, da den stod aller flottest, invaderet af kålmøl og især deres små grønne larver. Arrrrhhhgggg!!!!

Men jeg kunne dog se, at dens blade ligner spinatblade, og fordi den er flerårig, så kommer den jo igen i år. Og det glæder jeg mig til.

Den er beslægtet med spinat, rødbede og quinoa og kan blive op til 80 cm høj.

Brug bladene som du ville bruge spinat. De unge blade kan bruges rå i salater, de ældre og bitre skal derimod tilberedes. Unge Blomsterskud kan tilberedes i varme retter.

Den skyder tidlig på foråret og kan høstes helt til efteråret.

2. Spinatranke

Vi vader videre i spinaten. Den næste flerårige grøntsag på min liste er nemlig også en spinat-plante. Jeg glæder mig mega meget til at så spinatranke i år, for den er så mega smart.

Hvis man har en lille have, som vi har, så gælder det om at kunne dyrke i højden. Og det kan denne, der er en slyngplante, og derfor skal den selvsagt have noget at kunne slynge sig op ad. Den kan blive op til 3 meter høj, og man kan høste fra tidligt forår til blomstring. Og noget andet helt fantastisk ved den:

Den foretrækker let skygge. Hvor heldig kan man være?

Den har jeg store forventninger til.

3. Takkelap

Takkeklap er en flerårig broccoli. Den skulle ifølge Karoline og Tycho være så hårdfør, kraftig og produktiv, at den kan spises som grøntsag det meste af året. Og for det ikke skal være løgn: Den kræver ikke meget pasning, for at få et godt udbytte.

Den kan blive op til en meter høj, når den blomstrer.

Det er de første blade, der er lækrest rå i salater. Jo større og ældre bladende er, jo hårdere er de. Bladene skyder igen på sensommeren, og dem kan man også spise.

Takkeklap blomstrer i juni, og her skal du være hurtig. For ligesom broccoli, så er det dens blomsterstande, man høster, ligesom som broccoli – men altså før de blomstrer. Broccoli-hovederne bliver mindre end de etårige broccoli vi kender.

Unge planter sætter en eller få blomsterstængler, hvorimod de ældre sætter flere.

Jeg såede takkeklap sidste år, og der kom ingen blomster. Jeg var derudover overrasket over, hvor bred den er, jeg plantede to ved siden af hinanden, og det er lige i overkanten til mit højbed.

Jeg satser på at planterne vil blomstre i år, så jeg kan høste mine første flerårige broccoli.

4. Skorzoner

En fjerde flerårig grøntsag jeg glæder mig rigtig meget til at prøve, er skorzoner. Det lyder som en mirakel-grøntsag. Skorzoner kan spises som en frisk og sprød salat, man allerede kan høste fra i det tidlige forår.

Hør hvordan Karoline og Tycho beskriver planten i bogen – og hvis du kan holde på mundvandet, så må du kalde mig Mads:

De unge blade, blomsterskud, knopper og blomster er knasende delikate og vidunderlige. De bliver aldrig bitre, og bladene smager af hovedsalat med en friskhed og sprødhed, som er helt uimodståelig.

What??? Den glæder jeg mig utrolig meget til at prøve.

Skorzoner kan godt klare delvis skygge. Man kan plukke de unge blade tidligt på foråret, de kan spises fra slut marts eller begyndelsen af april. Det er primært en forårsplante, men man kan bruge planten tilberedt hele sommeren.

5.  Flerårig grønkål

Den har vi haft stor fornøjelse af. Flerårig grønkål smager helt utrolig godt, bladende er ikke lige så krøllede som etårig grønkål og smagen er fantastisk, både rå og tilberedt.

Helt optimistisk stillede jeg tre planter ved siden af hinanden i et standart højbed, og det må jeg bare konstatere, at det var sørme for tæt. Der skal helt være omkring 40 cm mellem planterne, som med almindelig kål.

Kålene blev også flere gange blevet angrebet af kølmøllets larver, men planterne lod sig ikke slå ud og skød på livet løs, efterhånden som jeg fjernede de mæskende larver og de skambidte blade.

Her i skrivende stund, februar 2021, kan jeg se, at der er små skud på, som lige nu er gået i stå, fordi vi har rigtig vinter i år. Men ellers kan man høste dens blade hele året.

Rigtig god fornøjelse med dine flerårige grøntsager!

Permakulturhaven - boganmeldelse

Permakulturhaven – boganmeldelse

ANNONCE Jeg har spurgt forfatterne af Permakulturhaven om jeg måtte anmelde deres bog, og har i den forbindelse fået fremsendt et gratis eksemplar. Titel: Permakulturhaven Forlag: selvudgivet af Permakulturhaven Myrrhis i 2017 Forfattere: Tycho Holcomb og Karoline Nolsø Permakulturhaven…

Ny køkkenhave

Ny køkkenhave – 1 princip og 3 ting jeg skal blive god til

I juni 2019 skete der noget fuldstændig fantastisk i mit haveliv: Jeg flyttede med min familie fra en lille lejlighed på anden sal  nord for København og ind i et romantisk byhus med bindingsværk fra 1790 i Svaneke på…

Forspiring - i genbrugs plast boetter

Forspiring – lav dine egne planter

Forspiring – sådan laver du dine egne planter Der er simplethen ikke noget bedre end at kunne høste i køkkenhaven – fra planter man selv har lavet. Og det er heldigvis ikke svært. Lær alt om forspiring her. I…

Min køkkenhave

7 ting min køkkenhave ønsker sig i julegave

Julen er hjerternes fest ♥ Hvis dit julehjerte banker for bæredygtighed, bevidst forbrug, klimavenlige hverdagsvaner og inspiration til et grønnere liv, så er Sustain Daily Julestafet til dig. Hver dag i december kan du få inspiration til, hvordan du kan tage dine grønne…

Squashmuffins opskrift - sådan gør du

Squashmuffins opskrift – sådan gør du

Squash er ualmindelig lækker i gryderetter, i salater og stegt på panden, men du hører englesang, når du river squash i dine muffins. Og ungerne bliver stille. Promise.…

Køkkenhave i højbede - kartofler

Køkkenhave i højbede – sådan gør du

(Sponsoreret af Landhave.dk) Jeg dyrker både køkkenhave på friland, i krukker og i år tager jeg hul på at dyrke køkkenhave i højbede. Jeg har nemlig fået et par små fine højbede på hjul til test fra Landhave.dk. Jeg…

Kokedama - DIY sådan laver du den selv

Kokedama – sådan laver du selv en japansk mosbold

Kokedama – japansk mosbold du selv kan lave Jeg skrev i sommeren 2016 en artikel til magasinet Vores Børn om hvordan, man kan styrke sine børns forhold til naturen samtidig med, at man hygger sig sammen og laver noget…