Du ved, du er bidt af at dyrke køkkenhave, når du…

Køkkenhave blog

Hvis du nu skal være helt ærlig – med hånden på dit grønne hjerte. Så har vi, der dyrker køkkenhave en hel del tilfælles. Ik’? Vi må jo erkende, at vi ikke er helt lige som andre mennesker. Jeg har fundet 9 ting, som jeg synes er ret typiske for os, der er bidt af at dyrke køkkenhave. Kan du genkende dig selv?

Du ved du er bidt at at dyrke køkkenhave, når du…

1. Jubler over regn i sommerferien. Altså mest hvis der først har været en masse varme.

2. Spiser kartofler hver dag i maj – og sagtens kan nappe et par kolde små af slagsen til morgenmad.

3. Ikke er det mindste flov over at have sorte negle, for hey, det er jo bare lidt af den gode muld fra køkkenhaven.

4. Slet ikke lægger mærke til at du lige har spist et aftensmåltid uden kød.

5. Glemmer at se sidste afsnit af din yndlings tv-serie (der hvor det efter 11 afsnit afsløres, hvem der er morderen) fordi du er fuldstændig opslugt og igang med at planlægge næste strategiske skridt i køkkenhaven.

6. Føler stor glæde ved lændesmerter, for hårh, hvor fik du bare bugt med det der ukrudt i går!

7. Kan mærke at din hjerne er ved at bryde sammen, fordi den prøver at regne ud hvordan søren, du skal få ideen om nytteplanter til at gå op i en højere enhed med dit sædskifte.

8. Får hjemve når du er på sommerferie, for hvordan går det mon i køkkenhaven?

9. Hyler i kor med landmændene både når der er for meget eller for lidt nedbør, for meget eller for lidt sol, for meget eller for lidt vind, for høj eller for lav temperatur og så videre og så videre…

Er du enig? Er der noget jeg mangler? Eller er det helt ude i hampen? Så skriv meget gerne en kommentar her nedenunder.

Relateret indhold

4 kommentarer

  • Besvar
    Kristine
    20. august 2017 at 21:07

    Kunne ikke finde kommentarfeltet i indlægget om hestebønner, så nu skriver jeg lige her 🙂
    Jeg står med to umådeligt store skåle med friske, bælgede hestebønner, som jeg har planer om at fryse ned. Meeen jeg har lidt svært ved at overskue at skulle smutte hver og en efter blanceringen – kan jeg mon vente med smutningen til jeg tør dem op igen (vil fryse dem ned i små portioner)? Hvordan plejer du at gøre?

  • Besvar
    admin
    6. august 2016 at 15:06

    Haha, tak for sin kommentar Nada. Især den sidste er jeg helt med på 😂😄 Har haft en del fredage og lørdage aftnener i gummistøvler med jord under neglene 😍

  • Besvar
    Den Urbane Have
    6. august 2016 at 9:10

    Ha! Præcis!
    Måske lige:
    10. …hellere tager en tur igennem Instagram hvor du følger en masse køkkenhave/urbanhave profiler end bladrer igennem et dameblad.
    11. …konstaterer at du konstant er på udkig efter nye sorter i supermarkeder, plantecentre, hos andre køkkenhaveejere.
    12. …bruger en hel fredag eftermiddag på at føre krig mod bladlus og larver, i stedet for at drikke enfyraftensøl med vennerne.

    Hav en dejlig weekend i køkkenhaven!
    ByBonden Nada

    • Besvar
      Katja Hemming Hansen
      21. august 2017 at 8:12

      Hej Kristine,
      Jeg har desværre ikke selv haft så mange hestebønner, at jeg har frosset dem ned, så ja, det er et godt sprøgsmål. Du kan jo evt. lave et forsøg og smutte en enkelt lille pose og fryse resten med skind, hvis du ikke orker. I år har jeg ladet en del stå, da jeg vil prøve at tage frø : )

    Skriv en kommentar