Bag min køkkenhave

Katja Hemming Hansen

I denne video kan du se hvad jeg dyrker i min køkkenhave.

Om Katja Hemming Hansen

Jeg er blevet fuldstændig besat af at dyrke køkkenhave. At rode rundt i den fede danske muld og få noget til at gro, som man senere på året, når solen bager og fuglene kvidrer, kan hive op af jorden og tilberede en lys sommeraften gør mig simplethen til et lykkeligere menneske. Mest af alt fordi min datter Kornelia fra 2011 elsker at være med, både når der sås, luges, høstes og laves mad af vores hjemmelavede grøntsager.

Det lyder banalt og som en kliche, men jeg tror det handler om, at det at dyrke jorden er noget helt grundlæggende, som vi mennesker har gjort i mange tusinde år. Altså på nær lige et par generationer, som er helt fortabte på den front. At være i naturen og dyrke noget man kan tilberede og spise sammen med sin familie, er for mig en kæmpe tilfredsstillelse.

Og at jeg så kan kombinere det med en anden passion, nemlig formidling, gør det jo ikke mindre fedt.

Når jeg ikke er i køkkenhaven, så producerer jeg videoer for virksomheder og udbyder kurser i mobilvideo. Jeg har en baggrund som tv tilrettelægger og nyhedsjournalist i DR, men jeg har også skrevet artikler til flere af Allers Magasiner som Femina og Mad & Bolig. Find mig på LinkedIN, hvis du vil have alle detaljerne.

Mor til en krudtugle

Men jeg er først og fremmest mor til Kornelia fra 2011, der elsker at komme med i køkkenhaven. For det meste. Og så er jeg kæreste med en mand, der er så optaget af cykler, at jeg indimellem får lyst til at skrue hjulene af hans cykel og grave dem ned et hemmeligt sted. Du kan se, hvad han laver her: Mensch Maschine – Alt til din cykeltræning

Journalistik i Mellemøsten

Før jeg blev mor, elskede jeg at rejse til Irak, Afghanistan, Syrien, Libanon den slags dirrende steder. Først og fremmest for at opleve. Jeg kunne heldigvis finansiere en del af mine oplevelser ved at skrive om dem eller lave film se mere her.  Mine forældre hadede det hver gang. Jeg vil virkelig hade det, hvis min datter får den slags lyster en dag og ærgrer mig over, at forbud mod den slags nok vil ramme mig som en boomerang i nakken.

Copyright

Du må gerne bruge billederne her på hjemmesiden til privat brug, hvis du er sød at kreditere mig. Men er det kommercielt, bedes du henvende dig til mig her – og så finder vi en god pris.

Reklame og sponsorater

Jeg er så heldig ind i mellem at lave samarbejder med virksomheder, når det er tilfældet markerer jeg tydeligt at det pågældende blogindlæg er sponsoreret.

1 kommentar

  • Besvar
    admin
    10. februar 2015 at 11:46

    test

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.