Figentræ – sådan får du succes med at dyrke figner

Figentræ - så dyrker du egne figner

Jeg er så snyde heldig, at jeg er flyttet ind i et hus med have med – ikke bare et figentræ – men to. Og de er store.

Men hvordan pokker sikrer man sig at få succes med det og få så mange figner som muligt?

For her år et har jeg i hvert fald opdaget, at bare fordi der er mega mange figner på træet om sommeren, er det langt fra sikkert, at det ender med en stor høst i sensommeren.

Der er 4 ting, der er vigtige at vide, når du skal have succes med at dyrke figentræ.

1. Hvordan planter man et figentræ?

Noget af det vigtigste, når du skal dyrke figner er, at træet skal stå op ad en sydvendt mur, så det får masser af sol og varme, og at det ikke må have det for godt. Eller med andre ord – den jord dit figentræ skal gro i, må gerne være ringe. Som i virkelig ringe. Hvis der er for meget næring, så vil dit figentræ nemlig sætte rigtig mange blade og ikke så mange figner.

2. Hvornår skal man beskære sit figentræ?

Når det kommer til figentræer, så skal de beskæres. Det er altså ikke et spørgmål ”om de skal beskæres”, det er et spørgsmål om hvornår og hvordan.

Så vidt jeg kan læse mig frem til hos mine favorit-haveeksperter, så kan man beskære flere gange i løbet af året.

3. Hvordan beskærer man et figentræ?

Haveselskabet og Havenyt anbefaler, at du beskærer dit træ løbende i løbet af sommeren for at undgå et figentræ, der så ud som vores, da vi overtog vores hus: Med lange, lange grene, hvor der kun var blade i spidsen. Beskær i løbet af sommeren nogle af de nye grene, så de er 5-6 blade lange. Men ikke alle grene, da der dannes nye figner for enden af de nye skud. Vælg især de grene der skygger for andre grene for at sikre, at så mange figner som muligt får sollys.

Havenyt anbefaler også, at man beskærer figentræet i maj for at fjerne de grene, der er frostskadede.

Du skal også løbende beskære nye skud, der kommer fra roden – med mindre du selvfølgelig ønsker et stort og bredt figentræ.

4. Hvornår er fignerne modne?

Der er en verden til forskel på at spise en figen, der kun næsten er moden og så en helt moden figen. Hvis du høster dine figner, så de ligner dem man kan købe i butikkerne, altså mens de stadig er grønne med lidt røde eller brune kinder, så snyder du dig selv for en guddommelig oplevelse. Vent til de er blevet brune og bløde, så er det en lise for ganen.

Problemet har her hos os dog vist sig, at være, at man ikke er alene om at synes, at de modne figner er en lækkerbidsken. Det synes fuglene også.  Man kan i den forbindelse overveje at lægge fiberdug eller insektnet over, hvis figentræet altså ikke er blevet alt for stort. For bevares – jeg vil vores fugle det godt – men hey, de skal stikke næbet ind og holde sig fra mine figner!

Hvad kan man bruge friske figner til?

Der er virkelig mange ting, du kan bruge friske figner til, og det er jeg ved at forfatte et blogindlæg om.

Den smule figner der blev overset af fuglene og som fik lov at modne på træet, blev til et ualmindeligt lækkert glas marmelade.

Læs ogsågræskarmarmelade opskrift