Planlægning af køkkenhave

Planlægning af køkkenhave starter for mig med at lave en plan over mit sædskifte. Og det er slet ikke så svært, som man skulle tro, hvis du følger min sædskifte guide.

Når jeg har styr på sædskiftet, så ser jeg også på erfaringerne fra sidste sæson. Hvad gik godt, hvad gik skidt.

Og så må jeg konstatere, at der også bare er nogle ting, som jeg bliver ved at glemme eller bare ikke får gjort. År efter år.

Her får du 14 ting jeg skal huske, som du måske kan lade dig inspirere af.

1. Så gulerødder så tidligt som muligt hvis du døjer med dræbersnegle

Sæsonen 2016 var den første hvor jeg  for alvor stiftede bekendtskab med dræbersnegle. Det føltes – langt inde i foråret og forsommeren – som en kamp jeg troede, at jeg havde tabt.

Jeg opdagede dog, at de gulerødder jeg såede tidligt på sæsonen gik fri af dræbersneglene og at de små fine spirer på de gulerødder jeg såede senere, blev ædt. Så i år vil jeg så mine gulerødder tidligt, for jo senere på sæsonen man sår, jo større er sneglene blevet og jo mere kan de fortære og jo mindre har planterne at stå imod med.

Jeg vandt dog – til dels – kampen over dræbersneglene med et sneglehegn. Gnæg.

På Instagram på hashtagget #mitsneglehegn kan du følge min kamp : )

2. Squash, græskar og hokkaido skal have masser af plads

Planteafstanden mellem græskar, squash og hokkaido skal være mindst 80 cm. Det er ikke nogen hemmelighed. Det står i alle havebøger. Og jeg ved det godt. Alligevel så lykkedes det mig endnu en gang, at få plantet planterne alt for tæt. Og jeg kan lige så tydeligt huske hvad der skete:

Jeg havde nemlig lavet for mange planter, og så blev jeg grådig. Wall-Street-grådig. Jeg ville have plads til nogle flere planter. Men nej. Den går bare ikke. For de skal have godt med plads, for at kunne give et godt udbytte. Så i år skal bladbeder og salat finde et andet bed at bo i, så der bliver mere plads til græskar, squash og hokkaido.

3. Salaten skal forspires og udplantes tidligt

Jeg såede salaten af flere omgange og hver gang blev den spist af dræbersnegle. Som tidligere nævnt, opsatte jeg et sneglehegn, men der kan dog stadig være æg indenfor sneglehegnet, som gør at jeg kan risikere at skulle slåes med et nyt kuld snegle indenfor hegnet denne sæson.

Det er endnu en god grund til at forspire planterne og plante dem ud tidligt, for så når planterne at få en vis størrelse, og har noget at stå imod med, når sneglene kommer.

4. Mindst 10 majsplanter for en perfekt bestøvning

Jeg vidste det jo godt. At majsplanter er svære at få bestøvet korrekt. Det er derfor vigtigt, at der står mange planter sammen, så de kan bestøve hinanden. Men da jeg forsøgte at forspire planterne i hold og sætte dem ud med mellemrum for at kunne høste majs over en længere periode, så skete der det, at det sidste hold jeg plantede ud, ikke nåede at blomstre. De stod for tæt på mine græskar som skyggede for de sidst udplantede majsplanter. Så i år forsirer jeg dem alle på engang og laver mindst 10 planter.

Jeg plantede dem i øvrigt ud midt maj og dækkede dem med fiberdug. Så jeg høstede allerede majs 2. august.

På videoen herunder kan du på 30 sekunder, se det nervepirrende øjeblik, da vi skulle se om vores høst bar frugt.

5. Mine majs skal være stativ for mine bønner

Sidste år prøvede jeg at bruge mine majs som stativ for bønner.  Det var et hit!

Når dine majsplanter er omkring 15-20 cm., så kan du så bønner ved siden af, som så bruger majsplanterne som stativ. Det var et trick jeg fik af økologisk landmand Johannes fra Grantoftegaard. Jeg såede kun 1 bønneplante ved siden af, men vil prøve med  3-4 bønner pr. majsplante i år.

Jeg fik også sået dem alt for sent, så majsplanterne var blevet for store og skyggede for de små nye bønneplanter. Så i år skal bønnerne tidligere i jorden, altså når majsplanterne er 15-20 cm. høje.

6. Løbende græsafklip og kompost omkring græskar, squash og hokkaido

Græskar, squash og hokkaido kræver meget næring. Jeg gav den løbende henover sæsonen både græsafklip og lidt kompost. Jeg er pjattet med græsafklip. Så er det sagt.

7. Hindbær elsker græsafklip

Jorden omkring mine efterårshindbær fik græsafklip af et par omgange. Det gav dem både ekstra næring og jeg slap for at luge. Så det gør jeg helt sikkert igen i år.

8. Så rødbeder efter kartofler

Jeg har ikke så meget plads i min køkkenhave, så det var svært at få plads til rødbeder, som jeg ellers elsker. Men sent på sæsonen, da langt de fleste kartofler var høstet, såede jeg rødbeder og ræddiker. Og selvom det var i august, så blev de rigtig gode. I år vil jeg så løbende, efterhånden som jeg høster kartofler.

Mine svigermor lagde i øvrigt kartofler to gange. Efterhånden som hun høstede, lagde hun nye kartofler.

9. Mine jordbær skal have mere opmærksomhed

2016 var mit første år med jordbær, og i år skal jeg huske at klippe de små nye planter af, som jordbærplanten sætter, for de tager næring fra moderplanten. Og så skal planterne have en omgang græsafklip eller kompost efter høst.

Mine jordbærplanter var både sølle og ranglede i sensommeren, så de skal have meget mere kærlig opmærksomhed efter høst i år.

10. Ræddiker smager som slik!

Jeg havde egentlig drømt om at plante glaskål, som jeg elsker. Men i stedet fik jeg en omgang ræddiker. De ligner lilla gulerødder og smager som radiser. Jeg syntes i første omgang, at de var for stærke, men når man for eksempel flødestuver dem, måske endda sammen med bladbeder, så var det som at spise slik. Mums. Så jeg skal helt klart dyrke ræddiker igen i år.

11. Agurker i spandevis i vindueskarmen

Det var en kæmpe succes at dyrke skoleagurker i min sydvendte vindueskarm. De gav vildt godt. Og der er ingen tvivl om, at havde jeg plantet dem om i en større potte tidligere på sæsonen, og havde jeg også gødet dem tidligere på sæsonen end jeg gjorde, så havde jeg haft syltede agurker til langt ud på foråret.

Vi dyrkede også med succes agurker i drivhus. Men da jeg ikke har drivhus ude i haven, men i min nyttehave, så bliver der for meget at holde styr på, da de især midt på sæsonen skal have rigtig meget vand.

Min datter var vild med agurkerne og har sin egen helt særlige måde at spise dem på. Det kan du se på 30 sekunder herunder i videoen.

12. Så hestebønner så tidligt som muligt

Jeg fik sået mine hestebønner sent på sæsonen, og det betød at udbyttet var småt. De blev også angrebet af et nedern skadedyr, billetklipperen eller øresnudebillen, som klipper små huller i bladene. Planterne kom sig, men blev ikke så store og gav for lidt. Så i år skal de sås tidligt på sæsonen, og jeg skal helt sikkert have mange flere for de smager simpelthen så godt.

13. Kål skal have meget plads

Såvel som græskar, squash og hokkaido, så breder kålplanter sig også. Så husk 40 cm mellem både planterne og rækkerne. Og så skal jeg huske, at hvis jeg planter dem ud på forskellige tidspunkter, så kan de skygge for hinanden.

Det skete for mig. Det andet hold kål jeg plantede, fik stort set ingen lys, fordi min grønkål var blevet stor i mellemtiden. Så hvis jeg skal plante ud i intervaller i år, så skal jeg huske at starte med at plante ud fra nord og bevæge mig sydpå.

14. Drop fuglenet

Nu har jeg prøvet det nogle gange, at bruge fuglenet. Og problemet er at jeg to gange  har opdaget at en frø er blevet fanget i nettet. Så næste år vil jeg hellere bruge fiberdug eller insektnet.

Jeg håber, du er blevet inspireret til din egen planlægning af køkkenhave.

Har du nogle tricks eller erfaringer du vil dele? Så skriv dem i kommentarfeltet herunder.

God fornøjelse!